Nyheder

Lysforurening, insektdød og organisk plastik: The Mothman Strikes Back

3/5/2021

Af Jens Ramsing

Den tyske multikunstner Baldur Burwitz er rykket ind i det store projektværksted på Hollufgård, hvor han forbereder sin installation til sommerens SkulpturOdense’21.

Væggene er fyldt med en brainstorm af notater, skriblerier, improvisationer og skitsefragmenter. I løbet af den næste måneds tid samles fragmenterne til installationen “The Dark Side of the light (The Mothman Strikes Back)”.

Hver nat indfanges milliarder af insekter af vores moderne lyskilder, hvor de langsomt dør af udmattelse. Baldur Burwitz indsamler døde insekter i spande anbragt under parkens lygter og bruger dem til at fremstille biologisk nedbrydeligt kunststof. Det nye materiale bliver til skulpturen “The Mothman”, som lidt efter lidt kommer i syne i parken. Skulpturen dør selv langsomt, idet den nedbrydes naturligt. 

Baldur Burwitz er født i 1971 og bor i Hamborg. Han er multikunstner og benytter sig af alt fra maleri, grafik og skulptur til assemblage, installation og happening. Hans værker belyser fænomener som eksempelvis sociale skel, racisme, økologi, imperialisme eller kønsroller.

Ofte bruger han humor og provokation til at inddrage publikum, som da han lod 11.000 dybfrosne fluer vågne af deres dvale under en udstillingsåbning i 2004. Eller da to dresserede søløver indtog podiet og blandede sig i åbningen af Art Karlsruhe i 2007. Ved en anden lejlighed mødte publikum en robothøne i overstørrelse, som vandrede planløst rundt i udstillingsrummene, mens den ristede kroketter, som den sked ud med jævne mellemrum.


Freja Niemann Lundrup: En mennesketorso af otte tons granit

3/5/2021

Af Jens Ramsing, Maja Thykjær Jeppesen og Ditte Tromborg

For en del år siden var der nogen, der smed en otte tons granitsten i Hollufgårds herregårdspark. Den stammede oprindeligt fra grusgraven i Davinde, hvor den blev gravet ud i 1980’erne for at blive brugt som indgraveret velkomstskilt ud til vejen. Den er ikke noget særligt i sig selv, og den er ikke fredet. Den er bare kæmpestor, og ligesom blevet til overs.

Nu har kunstner Freja Niemann Lundrup kastet sig over stenen, som ligger ved siden af Sneglehøjen fra 1760. Med sine værktøjer bearbejder Freja kæmpen, så der dannes det øverste af en mennesketorso. Her kan forbipasserende sætte sig og hvile hovedet mod et kraveben, der i bogstavelig forstand er skåret i granit. Værket skal indkredses af et stort spiralmotiv, som danner en forbindelse til Sneglehøjens snoede form. 

Spiralen er et universelt motiv: På det kosmologiske plan kender man den i universets opbygning, og den er formen på vores genetiske byggesten, DNA. Man finder også spiralmotivet i de gamle trojaborge på Gotland og i filosofien, hvor den er et billede på menneskets erkendelsesprocesser.

“Spiralen er en form i bevægelse, en form som rummer alle tre aspekter af tid;
den rækker tilbage mod begyndelsen og fortiden, den rummer mennesket der hvor det står, i nutiden, og endeligt trækker den spor til fremtiden. Som en kraft, hvirvler spiralmønstre gennem historien, hvor de løsriver dele og elementer, som kastes frem- ad i tid og sammensættes og genbruges på ny.”


Laura Malpique (PO): Om at give et bjerg tilbage til naturen

3/5/2021

Af Jens Ramsing

Laura Canha Malpique har sit eget kunstneriske “gerningssted” i Skulpturparken på Hollufgård, hvor hun er i fuld gang med at skabe sit bidrag til SkulpturOdense`21 – et lille menneskeskabt bjerg. 

Den portugisiske kunstners værk fortæller en historie om natur og ikke-natur. Det handler om det antropocæne menneske, som forandrer jordens overflade, og om at give tilbage til naturen. 

“Mountain” er en ophobning skabt af rester fra de mange byggearbejder i Odense. Mennesket er den eneste art, der er i stand til at gøre natur til ikke-natur, og adskillelsen af menneskeskabte rum fra de naturlige rum spiller en afgørende rolle i vores måde at leve på. Den giver os tryghed og komfort, men den dikterer også, hvordan vi bevæger os og lever. Derfor sælges den den vilde natur som frihed, underholdning og flugt fra vores egen verden. 

“Naturens landskaber er ophobninger fra fortiden, påvirket af uendeligt mange begivenheder”, siger hun. “De har en lang historie. Men det har mursten også, for de er materiale fra den samme jord. De er en del af bjergenes historie. (…) Alt, hvad jeg gør er, at ophobe dem i naturen igen.”


Om tennis, revolution og corona:

Fem kunstnere skaber gesamtkunstwerk til SkulpturOdense’21

3/5/2021

Af Jens Ramsing

Da vi i i vinteren 2019-20 inviterede fem kunstnere til at deltage i et residency-program, gav vi dem til opgave at skabe et gesamtkunstwerk til temaet “Brydningstid”. Vi bad dem om at betragte vore kaotiske og konfliktfyldte samtid, reflektere over den og give den et fælles kunstnerisk udtryk.

Lidet kunne vi ane, at verden skulle rammes af den største pandemi siden “Den spanske syge” – en pandemi som forandrede alt, og som i høj grad blev en del af emnet “Brydningstid”

Pludselig blandede virkeligheden sig i kunstnernes arbejde. De kunne ikke mødes i vinter på Hollufgård som planlagt. De kunne ikke gå i værkstedet sammen. De fem kunstnere stod med den kæmpe udfordring at skabe et værk, siddende bag hver sin computerskærm i Odense, København, Krakow og Leipzig.

  “Jeg havde glædet mig til de fjorten dage på Hollufgård i oktober sammen med de andre”, fortæller billedkunstner Birgitte Christens. “Man bliver inspireret af stedet og den positive energi. Det blev taget fra os. I stedet skulle vi sidde bag hver sin skærm og kaste ideer frem og tilbage. Vi skrev mails til hinanden, som vores producent Helen Nishijo samlede for os, så vi fik et overblik at arbejde videre fra. Det lykkedes at skabe en sammenhæng ved at lave hyppige zoom-møder, så vi ikke tabte tråden og glemte sammenhængen. Møderne var vigtige, for det var ligesom at være barn igen og lære at tale og gå på en ny måde”.

Vi havde givet dem herregårdens gamle tennisbane at arbejde på, en stor, aflang nedsænkning i parken, der minder lidt om et amfiteater. Og det var tennisbanen, som sparkede projektet i gang og gav kunstnerne et afsæt. Holdets forfatter, Morten Søndergård, fandt “Tennisbanens ed” frem. Den blev aflagt under den franske revolution af nationalforsamlingen, og den gik ud på at sværge at blive ved med at mødes og arbejde, indtil folket fik sin frihed stadfæstet i en ny forfatning.

Vores lille gruppe af kunstnere tog eden op og lovede hinanden, at de blev ved med at samles og arbejde, selvom de ikke kunne mødes fysisk.

Og tennisbanen bliver motivet for værket, som vil bestå af skulptur, installation, litteratur, lyd og performance. De fem kunstnere spiller en tennismatch, hvor de hverken kender reglerne eller spillet endnu. De kender heller ikke afslutningen. Alt er åbent, og alt er på spil – både i kunstværket og i pandemiens virkelighed. 

I maj mødes de for første gang fysisk, hvor de har en måned til at samle de mange idéfragmenter og skabe et værk. Ved åbningen af SkulpturOdense’21 den 1. juli indfrier de deres løfte og samles på den gamle tennisbane i Skulpturparken for at insistere på kunsten som frihed og samfundsfortælling i pandemiens tid.

Residency-holdet består af: 

Morten Søndergaard (DK), forfatter 

Birgitte Christens (DK), billedkunstner 

Lisa Kottkamp (D), billedkunstner 

Miroslaw Baca (PL), billedkunster 

Marcela Lucatelli (BRA/DK), komponist og performance-kunstner


Hvad Sneglehøjen gemmer

16/4/2021

Af Maja Thykjær Jeppesen, Ditte Tromborg og Jens Ramsing

Vi tager et kig ind i Sneglehøjens flagermusehule. I Hollufgård skulpturpark står en gammel vinkælder med form som et sneglehus, indkredset af store majestætiske lindetræer. I dag er det kun et bosted for flagermusene, som sover langt inde i kuplen om vinteren.

Vi har fået et kig ind i hulen og modigt kravlet ind for at tage et billede af gangen ind til kuplen, hvor der engang blev opbevaret omkring 1000 liter vin. Sneglehøjen blev anlagt i 1700-tallet og er en sjælden skat blandt de gamle danske bygningskonstruktioner.

Når vi åbner SkulpturOdense’21 ophæver Andreas Oxenvad tyngdekraften, når han balancerer natursten i de mest utrolige skulpturelle udtryk på toppen af højen.


SkulpturOdense’21 bag kulisserne

22/3/2021

Af Jens Ramsing

Så går forberedelserne igang til sommerens store kunstbegivenhed: SkulpturOdense’21.
Vi åbner d. 1. juli i Skulpturparken, og i torsdags rejste vi et af de førte værker i udstillingsområdet, lige ud for herregårdsbygningen.

Vi viser i alt 37 danske og udenlandske kunstnere, og der bliver et væld af arrangementer i og omkring triennalen, så du kan godt glæde dig til alle tiders udendørs kultursommer.

“Til minde om dem vi slog ihjel i det tyvende århundrede” er skabt af Ole Hempel (1949-2007). Den høje, slanke metalstele viser et symbolsk regnskab over tabstallene i det tyvende århundredes krige. Der er hverken navne eller ansigter, hver streg er anonym. På den måde minder Hempels værk om det store Holocaust-monument i Berlin med dets endeløse rækker af store, grå blokke uden navne.


SkulpturOdense’21 vises på Hollufgård

19/11/2020

Af Jens Ramsing

Fra 1. juli kan du opleve en af Fyns største begivenheder i Skulpturparken på Hollufgård. Vi er glade og stolte over for første gang at være værter for Odense bys skulpturtriennale.

Temaet er ”Brydningstid – to epokers pejlinger i det ukendte”. Vi sætter fokus på de mange og voldsomme omvæltninger der præger vores tidsalder og sætter dem ind i en kulturel sammenhæng med et blik på brydningstiden lige før og efter Første Verdenskrig.

Du kan opleve mere end 30 kunstnere i Skulpturparken på Hollufgård og i en ledsagende indendørs udstilling på Det Fynske Kunstakademi. I perioden fra åbningen d. 23. maj og frem til d. 17. okt. sammensætter vi et bredt program med foredrag, debat, undervisning, musik, performance og litteratur. De forskellige events afvikles dels i Skulpturparken, dels på Det Fynske Kunstakademi, Odense Bys Museer samt andre lokaliteter på Fyn.


5 kunstnere skaber gesamtkunstwerk til SkulpturOdense’21

19/11/2020

Af Jens Ramsing

Med støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat lancerede vi i oktober et nyt interdisciplinært residency-program med tre billedkunstnere, en forfatter og en komponist. De fem kunstnere er valgt ud til et ét-årigt residency-forløb, hvor de får frie hænder til at skabe et gesamtkunstwerk, som skal præsenteres ved åbningen af SkulpturOdense’21 i Skulpturparken i pinsen 2021.

De fem udvalgte kunstnere er:

Birgitte Christens (DK), billedhugger og installationskunstner
Miroslaw Baca (PL), billedhugger
Lisa Kottkamp (D), billedhugger og installationskunstner
Morten Søndergaard (DK/IT), digter og billedkunstner
Marcela Lucatelli (BR/DK), komponist og performancekunstner

De fem kunstnere skal, med udgangspunkt i ægteparret Carl Nielsens værker i brydningstiden lige før og efter Første Verdenskrig sætte fokus på vores egen brydnings og dens mange voldsomme omvæltninger og trusler, fra populisme over digitalisering til klimakrise.

Og så ramte Corona-pandemien pludseligt og lukkede det meste af verden ned. Derfor har vi valgt at afvikle  programmet virtuelt, så deltagerne arbejder sammen på videokonference. Det giver helt nye udfordringer, og kunstnerne skal finde nye måder at samarbejde og kommunikere på.

Vi glæder os til at præsentere resultatet af de fem kunstneres arbejde, når vi åbner SkulpturOdense’21 i pinsen 2021.

Foto: Carl Nielsen Museet